Babysalmesang

Babysalmesang er bevægelse og rytmik for babyer med udspring i salmer og sange, der kan synges for og med barnet, allerede fra det er få måneder gammelt.

Med nærværet i fokus, bruger vi vores stemmer til med sang, fagter, sæbebobler og musik, blidt at stimulere babys sanser på forskellig vis. Rønninge kirkes smukke rum danner rammen om en rolig og tryg oplevelse, hvor alle kan være med, og husk at det er lige præcis din stemme der er dejligst for dit barn.

Vi synger, leger og hygger i cirka en time med tid til skift, amning og madning undervejs. Babysalmesang er for babyer fra 2-12 måneder.

Første gang efter nytår er onsdag den 25. januar kl. 9.30 og derefter mødes vi altid 9.30 på følgende datoer:

Februar: 1., 8., 22.
Marts: 1., 8., 15., 22., 29
April: 19., 26. 
Maj: 3., 10.