Sogneindsamling 2020

Sogneindsamling til Røde Kors

Gå for dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Bliv sogneindsamler 8. marts 2020 eller giv dit bidrag, når byens indsamlere kommer til dig.

Voldsom tørke, katastrofale oversvømmelser, ødelæggendemudderskred og smadrede livsgrundlag. I verdens fattigste lande sætter klimaforandringerne deres tydelige spor. Ikke om fem år eller om ti år - men lige nu og her! Befolkningerne i de ramte lande har hårdt brug for hjælp, og derfor går pengene fra vores indsamling i år til ofrene fra klimakrisen. Og du kan gøre en forskel.

Vi laver sogneindsamling i Rynkeby igen i år. Vi håber, at vi igen bliver mødt af en masse gavmilde mennesker, når vi kommer rundt til byens husstande søndag d. 8 marts. Du kan give dit bidrag med kontanter eller du kan betale via mobilepay.

På gensyn!

Venlig hilsen indsamlingsleder Anne Dorte Koefoed

Henvend dig til din lokale indsamlingsleder, hvis du ønsker at være indsamler på tlf. 50907963.